Dagbogen udført i printervenlig udgave. Kan udskrives.
Et klik på gul tekst i
beretningen åbner et til teksten relateret billed eller link.
Mandag 20 juni
Dag 1
|
GL 0781 landet i
Kangerlussuaq.
|
|
00:25 Afgår med tog
fra Aalborg banegård spor 4; ud at se med DSB. Vi rejser på første klasse så
pladsreservation på hjemrejsen behøves ikke. Der er mørkt, og vi er spændte på at
komme afsted. Lande i Kangerlussuaq og gense rygsækkene med alt vores grej. Ankommer
planmæssigt omkring 06:00 til terminal 3 Kastrup lufthavn. Praktisk at stige af toget for
derefter at gå direkte op i terminalbygningen. Får morgenmad hos 7-eleven. Pudsigt nok
er vi begge enige om at "snuppe" en fransk hot-dog, formodentlig den sidste
inden vi er tilbage i Syd-Danmark. Check-in af rygsækkene. Udlevering af boardingpas.
Går igennem security terminal 2. Køber lidt taxfree. Ud til gaten planmæssig afgang. Vi
er undervejs med Air Greenlands nye Airbus 330, crusing speed 870 km/t. Lidt godt til
ganen undervejs, lander 4 timer senere 09:45 lokal tid. Kort tid efter er vi i besiddelse
af rygsækkene.
Finder hurtigt teltpladsen vest for lufthavnsterminalen, på vej mod teltpladsen må vi
erfare, at myggeplagen er større end forventet. I hast bliver teltet slået op. Herefter
ned til butikken: "Hej har i myggeolie ?". "Nej desværre, udsolgt."
"Øh ! Hvad med gasdåse, den med ventilen ?". "Nej desværre ikke lige den
type" . Vi har et problem.Byens eneste butik har hverken myggeolie eller gas til
vores feltkøkken. Forsøger i Musk-ox shoppen ved siden af butikken, som primært
beskæftiger sig med udlejning og souvenirs. De har myggeolie men ingen gasdåse med
ventil. Diverse butikkers udvalg af gasdåser og brændere må opgives. Prøver på
vandrehjemmet Old Camp. Der bliver vi efter nogen tids søgen indehaver af en 450 grams
gasdåse med ventil. Her aftaler vi samtidig en transfer til Russel gletcheren,hvor planen
er at slå lejr i forsvarlig afstand af gletcheren. Antallet af myg må absolut være
mindre på grund af den lavere temperatur inde ved indlandsisen. Aftenes madlavning og
spisning foregår i lukket telt, myggefrit område. Efter spisning kommer køkken og
spisegrej udenfor teltet gennem den absolut mindste åbning af teltet, kravler herefter i
soveposerne efter en lang dag.
|
Tirsdag 21
juni
Dag 2
Grønlands nationaldag. |
Servicebygningen ved
teltpladsen.
|
|
For at holde
comforttemperaturen tændes primuslampen i nattens løb, fik også lidt regn.Tidligt oppe
lejren skal brydes, transfer til Russelgletcheren er aftalt til kl. 09:00. Under
sammenrulning af liggeunderlag får den gamle et hold i ryggen. Et ophold i fjeldet tæt
på indlandsisen, alene og uden kontakt til omverdenen er nu udelukket. Nu gælder det om
at se muligheder i forhold til begrænsninger. Efter en kort rådslagning besluttes - med
myggene i mente og en lukus som et daglig bad- at flytte ind på vandrehjemmet. Plan B
iværksættes.
Vi bliver indkvateret i et værelse med en fantastisk udsigt over Søndre Strømfjord.
Selv om der er lidt diset kan vi fra vinduet se en sneklædt fjeldtop i det fjerne.
Ifølge kortet er afstanden omkring 90 km. Lejer 2 mountainbikes i lejren for hele
perioden. Om eftermiddagen cykler vi ud til Strømfjordshavnen. Efter aftenens herlige
pandekager, er tiden inde til at nyde den før omtalte luksus, nemlig et bad. For at holde
vægten på et minimum er der kun et par underbukser ekstra med pr. mand. Se pakkelisten. Mikael har dog sneget et ekstra par
med. Nu viser det sig at de begge er i den gamles størrelse.
Situationen er nu følgende: Mikael: 1 par. Mikaels far: 4 par. |
Onsdag 22 juni
Dag 3 |
|
|
I Old
Camp bor vi i bygningen med navnet Qajaq. Morgenmaden, som er inkluderet i
overnatningsprisen, serveres i fællesrummet. Hyggelige omgivelser i selskab med andre
gæster og en del af lejrens personale. Lejren er oprindeligt opført i 1941 i forbindelse
med etableringen af den amerikanske base under 2. verdenskrig. Efter amrikanerne i
1980'erne forlod området, blev det senere ombygget til vandrehjem.
I dag overskyet, temperatur omkring 18 grader. Fik skrevet nogle postkort her til morgen,
cyklede hen til postkontoret, hvor de røg i postkassen. Herefter sight- seeing i området
omkring lufthavnen. Her er altid stor aktivitet, når dagens fly fra Danmark ankommer. For
flertallet af de rejsende er mellemlandingen her blot et kort ophold inden den videre
rejse. Måske er det nok de færeste der ved, hvilken naturoplevelse området udenfor
lufthavnen byder på.
I dag så vi oplevelsen, som vi har set frem til; Russelgletcheren. Transporten dertil
foregår i en firehjulstrukket Unimog. Starter om eftermiddagen fra lejren og efter
opsamling af flere deltagere ved lufthavnsbygningen, køres der af det smalle spor ind mod
gletcheren. Vores chauffør/guide Niels fra Old Camp, er en utrolig humoristisk
grønlænder med stor fascination for det unikke landskab. Han udfolder virkelig sine
egenskaber hvad kørsel i det uvejsomme terræn angår. Dette ubetinget til alles
begejstring. Oplevelsen ved Russelgletcheren er næsten ubeskrivelig. Isens bevægelse,
det knager og brager ind i mellem, og pludselig kælver den op til 60 meter høje
gletcher. De helt store kælvinger så vi desværre ikke, selvom juli er gletcherens mest
aktive måned. Et syn, der dog skal betragtes i passende afstand. På turen tilbage
stopper vi ved et af de tre flyvrag, som ligger her i området. Amerikanske T 33 maskiner,
som pga. dårlig sigt ikke kunne lande, styrtede ned i december 1968. Piloterne "
stod af " ved hjælp af katapultsædet, og alle klarede sig. Tilbage i Old Camp gør
Mikael status med antallet af mygstik på højre ankel. 28 stk. i alt, den gamle har
aldrig ét. Årsågen til Mikaels mange stik skyldes måske, at han ikke har sat elastik i
buksebenene. Myggene fra den lave bevoksning har derfor let adgang til herlighederne. |
Torsdag 23 juni
Dag 4
Sankt Hans.
|
Mikael i gang med
hammeren i søgen
efter granater.
|
|
I følge Mikaels ur
vågner vi klokken 11:30. I følge hans mening kan det ikke betale sig at stille uret om,
vi skal jo snart hjem igen. Derfor stiller han mage gange spørgsmålet: "Hvad er
klokken ?" "07:30, Mikael !!!"
Vejrudsigten lover temperaturer omkring 12 - 18 grader, let skyet. Dagens aktivitet:
kombineret cykel og vandretur til Granatfjeldet.
Forsynet med en solid madpakke, rigeligt med vand i "Camelbag'en" på cykel
forbi lufthavnsbygningen. Passerer det amerikanske baseområde, krydser Hudson River.
Følger vejen op mod den tidligere amerikanske radarstation Tacan. Sej stigning på mere
end 100 højdemeter. Fra vejen fortsættes ad en dyreveksel, efter kort tid må cyklerne
dog efterlades. Så er det at det lige skal prøves: At "mose" gennem terrænnet
ad den korteste rute; dur ikke. Tilbage til det gamle trick, læs terrænnet. Se efter en
dyreveksel der følger vores retning, ruten er typisk længere men stigningsgraden lavere,
underlaget ikke så blødt. Advancerer dog næsten det samme, dog med mindre
energiforbrug. Fortsætter øst om Tacan fra omkring 250 højdemeter, her møder vi et
rensdyr, som nysgerrigt passerer os i behørig afstand. Ned mod Store Saltsø og herfra i
sydøstlig retning mod Granatfjeldet. Opholdet ved foden er Granatfjeldet bliver af
kortere varighed. Mikael forsøger ved hjælp af den medbragte hammer at knuse stykker af
fjeldet i søgen efter de flotte granater, som med held kan findes. Her er en veritabel
myggeplage, fortæring af madpakken må udsættes til vi atter er i de højere luftlag,
der samtidig med lidt vind reducerer mængden af myg betragteligt. Hjemover omdøbes
i enighed Granatfjeldet til "Myggefjeldet". På dyrevekslen fra Store Saltsø op
mod Tacan, ligger pludselig et helt friskt eskrement fra en moskusokse, vi kigger os
forsigtigt omkring, men kan ikke få øje på dyret. Velvidende, at den nok i lang tid har
haft færten af os. Genfinder cyklerne på højderyggen ned til Hudson River, herfra går
det stort set nedad hele vejen til Kangerlussuaq. Trods myggene var det en herlig tur på
omkring 8 timer.
Tilbage i Old Camp venter aftensmaden og tøjvask. |
Fredag 24 juni
Dag 5
|
Old Camp.
|
|
Pitaraq. Grønlandsk
navn på kraftig faldvind. Som blæser ud fra indlandsisen.
Får nede i butikken handlet ind til weekenden. Almindlig afslapning i lejren. Om
eftermiddagen cykles til Lake Ferguson, derfra mod Lille Saltsø for at se endnu et af de
tre amerikanske flyvrag fra den katastrofale dag i december 1968. På vejen fra Lake
Ferguson over fjeldkammen ned til Lille Saltsø og stadig på cykler, må turen opgives
på grund af en veritabel myggeplage. På turen tilbage gøres ophold på broen over
Hudson River, her opleves et sandt inferno af smeltevand fra indlandsisen. Efterhånden er
det klaret helt op, den første dag med klart solskin. Fjeldtoppen Qaqatsiaq med
sine 978 højdemeter ses klart i sydvestlig retning i en afstand på omkring 90
kilometer.
I aften skal vi rigtig hygge omkring maden. Skipperspaghetti !!!
|
Lørdag 25 juni
Dag 6 |
Niviarsiaq (Bredbladet
gederams )
|
|
Vi har talt en del om
oplevelsen ved Russelgletcheren. I aftes besluttede vi således at i dag ,vil vi forsøge
at når derind på en kombineret cykel og vandretur. Det store spørgsmål er hvorlangt
det er muligt at cykle i det løse sand gennem Sandflugtsdalen.
Vi lægger hård ud fra Old Camp ved 10-tiden, medbringende en solid madpakke, æbler og
chokoladekiks og 2x2 liter vand i Camelbakene. Ekstra vand og sodavand er tapet fast
på cykelstellet. Efter lufthavnen drejes til venstre af sporet i retning mod
indlandsisen.Herfra fortsættes på grusvej i det kuperede terræn. Forbi Sugar Loaf,
fjeldet med sin højde på omkring 350 meter siges at have fået navnet, fordi det
angiveligt ligner et stykke wienerbrød, når den første sne falder. Naturens storhed
fornemmes virkelig på cykelturen herind, vi fylder ikke meget i landskabet. Ved det
amerikanske flyvrag gøres et kort ophold. På vej gennem Sandflugtsdalen ses et par
moskusokser. Kort tid efter må cyklerne efterlades ,og der fortsættes til fods hen til
hjulsporet, op til Russelgletcheren, hvorefter vi drejer fra. Kort efter er vi rimelig
tæt på 2 grupper moskusoker. Efter at have været undervejs i fire timer, er vi fremme
ved gletcheren. Finder et udsigtspunkt højt oppe, hvor det meste af gletcheren kan
betragtes. Madpakketid, og så er det bare at vente for at se - og ikke mindst høre -
når gletcheren kælver. Formidabelt!
Kuldestrålingen fra isen er stor, og efter kort tid må det ekstra medbragte tøj tages
på. Det fantastiske herinde er: INGEN MYG! De første par timer tilbringes alene herinde.
herefter ankommer 4 firehjulstrukne køretøjer, hvilket er en betingelse for overhovedet
at køre herind. Selskabet får hurtigt gang i grillen herinde, en yndet beskæftigelse
blandt de lokale heroppe. Efter endnu en time starter vi tilbageturen ned mod cyklerne.
Undervejs krysder en flok moskusokser hjulsporet foran os. På nær en stor stædig han,
flygter de alle da de opdager os. Den gamles puls stiger en del som dyret står der tæt
på og ser på os, Mikael ser på den gennem kikkerten. "Øh, far, den er godt nok
stor!". Flytte sig gider den ikke, og den går ned ad bakke imod os. Efter nogle
lange minnuter, søger den i retning af resten af flokken og vi kan fortsætte langs
hjulsporet. Nede i sandflugtsdalen finder vi cyklerne, og tilbage til Old Camp det går,
ankommer omkring kl 21.
56 kilometer kombineret cykling og vandring i kuperet terræn. Hold da op, vi sov godt den
nat! |
Søndag 26 juni
Dag 7 |
|
|
| Solskin hele dagen.
Herligt, atter at følge solens bevægelse over himlen på et helt døgn. I dag temperatur
på op til 25 grader. Familien i værelset ved siden af har lejet en bil, vi bliver
tilbudt at komme med ind mod Indlandsisen. Den gamles ryg trænger vist-nok til en
hjemmedag. Mikael tager med, også lidt som guide. Han kender jo området efterhånden.
Hold da op hvor kan man da blive misundelig ! Dog er det også rart med et
"slapper-dag", gå lidt rundt i lejren og hygge-snakke. Læse om Erik Den Rødes
rejse herop og bosættelse efter at han blevet erklæret fredløs på Island. |
Mandag 27 juni
Dag 8 |
Model af dansk Catalina på
museet.
|
|
Overskyet bygevejr
dagstemperatur omkring 8-10 grader.
Det uundgåelige nærmer sig. Sidste hele dag i Kangerlussuaq. Får kørelejlighed fra Old
Camp til Kangerlussuaq museum, etableret i det tidligere lufthavnshotel. Her bliver vi
venligt modtaget af Jørgen, som for tiden passer museet. Tilfældigvis er vi de eneste
besøgende, og vi bliver tilbudt en rundvisning. Det bliver ikke alene en guidet tur
rundt i museets spændende rum, som præsenterer en rigtig flot udstilling omkring
lufthavnens historie, amerikanernes tilstedeværelse og den Kolde Krig. Jørgen fortæller
også levende om de 41 år, han har tilbragt heroppe på Grønland. Han har i øvrigt selv
deltaget i opbygningen og indsamling af de mange intressante ting, som kan ses på museet.
Jørgen fortalte til tider så levende, at man næsten selv følte at have oplevet
historien. Tilbage ved indgangen er der ufatteligt nok gået tre timer. Det regner, da vi
skal med bybussen tilbage til lejren. "Bliv endelig herinde. Jeg sætter lige et
signal, så kører bussen ikke uden jer." Ganske rigtigt, bybussen ankommer,
chaufføren kommer ind på museet, og vi tager afsked med Jørgen. Uheldigvis er vi kommet
med på det forkerte tidspunkt, da bussen først efter to runderinger i lokalområdet
kører forbi Old Camp. "Bliv endelig siddende, så får i jo rigtigt set
bygden", efter lidt spørgen ender det også med at vi får chaufførens livshistorie
indtil dato. Museumsturen var virkelig en oplevelse af klasse. |
|
|
Hjemrejse.
Den gamles problem med ryggen kulminerer, må ved femtiden ty til rejseapoteket.
Kan faktisk hverken sidde eller stå op. Via Old Camp kontakt til den lokale
sygeplejerske, som efter samråd med en læge i Nuuk, ordinerer et smertestillende
præparat. Det lykkedes derværre ikke at komme i en tilstand, hvor hjemrejse var mulig.
Sikke en afslutning. Personalet i OC får Mikael planmæssigt og godt afsted med alt vores
grej. Den gamle forventer da at komme hjem i morgen. Tilses i løbet af formiddagen af den
lokale sygeplejerske. OC er er virkelig behjælpelige og får rejseforsikringen aktiveret. |
Onsdag 29 juni -
tirsdag 5 juli
Dag 10 - 16 |
I Kangerlussuaq findes
der ikke et hospital. I samråd med Europæiske Rejseforsikring forlænges opholdet i OC
til tirsdag, hvor en om nødvendig ledsaget båretransport planlægges. De næste par dage
totalt bundet til sengen, personalet i OC er fantastisk hjælpsomme. Får dagligt flere
besøg: "Hej hvordan går det, mangler du noget, er der noget vi kan gøre for dig
?" . Sidst i forløbet lykkedes det at komme på benene igen i korte perioder. Der
hersker, som også oplevet ved vores besøg heroppe i marts 2002, altid en god stemning i
lejren, kommer nemt i snak med også andre gæster i lejren. Der kunne skrives meget om
alle de herlige mennesker og deres gode oplevelser. Og for en dels vedkommende også en
tæt tilknytning til Grønland. Hjemrejsen 5. juli kunne gennemføres single &
siddende.
Hjemme igen og set i "bakspejlet" levede opholdet mere end op til
forventningerne. Det var oplevelse af karakter at gense området om sommeren. Ind til
Indlandsisen, omgivet af naturen. Så har livet mening !!!. Som afslutning er nu igen at
bekræfte.
En gang
Grønland, altid Grønland !
På mountainbike i
den den lokale skov en dag i efteråret, faldt tankerne atter på Grønlands unikke og
uspolerede natur. Intet affald efterladt. Til sammenligning med den lokale skov, hvor
masser af tomme sodavands- og øldåser og masser af andre efterladenskaber ligger og
flyder.
Hvad
tænker disse mennesker dog på når de færdes i naturen ?
|
OC - Vandrehjemmet Old Camp. Køkkenfjeldet i baggrunden. |
|
|
Korrektur
,kommaer & punktum justeret af: Sussie Engelund Jensen
(Yndlingssøster & datter) |
|
|
|
|
|
