Dagbogen udført i printervenlig udgave. Kan udskrives. Grønlandsekspeditionen Forår 2002                                      Tirsdag den 12. marts 2002.

Hundeslædekørsel på Søndre Strømfjord

Det var en stor lettelse, da vi blev ringet op fra Old Camp Kangerlussuaq, som gerne ville vide, hvornår vi ankom onsdag. Vi havde faktisk forsøgt, at få vores reservationer bekræftet tre gange via e-mail og telefonopkald siden onsdag i sidste uge – hver gang uden reaktion. Nu skulle det hele være på plads, og vi ville blive afhentet i lufthavnen. De sidste 2 uger er gået med forberedelser, herunder en pakkeliste med vægtangivelse af udstyr, proviant m.v. Tilsammen vejer det faktisk en del, overtrækstøj, støvler, feltkøkken, proviant, fotoudstyr, satelitnavigator, tøj – for bare at nævne en del af vores udstyr. Tage er naturligvis også kommet med.

Mikael’s grej vejede - Rygsæk 12,2 kg. Håndbagage 4,2 kg

Far’s grej vejede - Rygsæk 18,8 kg. Håndbagage 6,8 kg

Dertil kommer diverse taxfree indkøb foretaget i Københavns Lufthavn (Kastrup).Vores medbragte proviant/slik hjemmefra vejede alene 5,5 kg.

Onsdag den 13. marts – dag 1

Jeg blev vækket kl. 5.30 af clockradioens dæmpede musik. Brugte ca. 10 min. til at blive rigtigt vågen – hvorefter Mikael blev vækket. Vi tog hurtigt bad og så af sted til Lufthavnen. Indtjekning forløb uden vanskeligheder. Vi er på vej !!!

Via Kastrup – med et par timers ventetid i udenrigsgården. Ventetiden forløber hurtigt her er altid masser at se på.. Alverdens mennesker på gennemrejse. Derefter går turen videre til Kangerlussuaq. Flyvetiden er beregnet til 4 timer og 40 min. Tidsforskellen er 4 timer, vi er således på Grønland tidsmæssigt 40 min. efter vi er startet!Nu er vi kommet til en af de mest afgørende faser for en succesfuld ekspedition. Er vores bagage, med alt vores tøj til det kolde klima, med herop? Yes! Det var en herlig fornemmelse i mellemgulvet, da vores to armygrønne poser med det danske flag, dukkede op på transportbåndet. I mellemtiden henvendte en dame sig til Mikael med spørgsmålet: hedder du Mikael? – det kunne han naturligvis ikke benægte, og det viste sig at være Mille fra Old Camp, som var kommet for at bringe os og vores grej til vores indkvartering. Vi fik et udmærket værelse på vandrehjemmet, som i øvrigt var indrettet i de efterladte barakker fra det amerikanske flyvevåben. Værelse med køjeseng, fælles bad/toilet på gangen, køkken med mulighed for tilberedning af mad. Indkvarteringen var kort sagt rigtig god. Efter at være kommet på plads gik vi en tur ned til lufthavnsområdet for at undersøge lokaliteterne. Her fandt vi også butikken, hvor man kunne købe almindelige dagligvarer. Faktisk kom der et forsyningsskib til Kangerlussuaq 2 gange om året, nemlig når fjorden er isfri i midten af juni, samt kort tid før fjorden atter fryser til i begyndelsen af september. Efter den tid må nødvendige varer flyves ind. Vel tilbage på vandrehjemmet var vi egentlig ved at være skrupsultne. Hjemmefra havde vi medbragt proviant til de første dage, da vi ikke kendte de lokale priser og mulighed for indkøb. Priser på madvarer viste sig dog at være næsten identiske med priserne i Danmark. De fra Danmark medbragte indigrienser blev anvendt til én af "bådfavoritterne" nemlig "Skipperspagetti". For at bruge et af Mikael’s velkendte udtryk "Ud’mærket". Mikael’s mor fik lige en opringning under madlavningen – alt vel!. Man kan på vandrehjemmet vælge at købe både frokost og en varm ret til aften. Maden bliver tilberedt i et køkken i byen, som også leverer mad til lufthavnspersonale, og hvem der i øvrigt måtte ønske det. Prisen for en varm ret leveret på Old Camp var i 2002 – 75 kr. Efterhånden var vi ved at være rigtig godt trætte. Uret viste nu 00.30 dansk tid. Hjemme er ifølge satelitnavigationen 3.209 km borte. Krabbesholmvej er plottet som et fast waypoint. Den sidste handling før vi krøb til køjs var at stille urene til lokal tid 20.30.

Torsdag den 14. marts – Dag 2            
                                                       Old Camp   
                                                                                        
Vågnede begge omkring kl. 4.30 efter at have sovet 8 timer. Efter toiletbesøg og lidt snakken, lå vi og døsede til omkring kl. 6.30. Morgenmaden serveres fra kl. 7.30. Vi havde hjemmefra reserveret forskellige ture:

Torsdag: Slædetur på fjorden – 4 timer.

Lørdag: Tur med jeep til indlandsisen.

Søndag: Isfiskeri.

I dag er skal vi således på slædetur, hvor vi skal møde ½ time før start for omklædning til sælskindstøj. Afgang kl. 12.00. Vi var blevet anbefalet at undlade morgenbadet for bedre at kunne holde på kropsvarmen. Mikael mente dog, at han ville føle sig bede tilpas med det faste morgenbad. Efter morgenmaden vandrede vi ned til butikken for at handle lidt ind. Som nævnt mødte vi, efter en solid frokost, kl. 11.30 op til omklædning. Efter veloverstået omklædning blev vi med terrængående bus transporteret ned til fjorden, hvor hunde og slæder var placeret. Med i bussen var også 2 engelsktalende kvinder, som ligeledes havde valgt den lange slædetur. Vel nede ved fjorden blev vi modtaget af 3 grønlandske fangere. Johanne, som vistnok var lederen samt Marius og Jacob. Efter en del grønlandsk polimik – først var Mikael og far placeret hos Marius, Mikael blev flyttet over til Jacob, de engelsktalende kvinder fra Jacob over til Johanne, endte det med, at Mikael’s far kørte med Marius, de engelsktalende kvinder med Jacob. Johanne tog vel til kaffemik! En meget vigtig detalje ved hundeslædekørsel er, at så snart den første sætter sig på slæden, starter hundene, så ifølge Marius skal det gå lidt kvikt med at komme ombord, efter at den første har sat sig. Vi havde fra andre i lejren hørt, at en 2 timers tur var passende. Vores oplevelse var, at de 4 timer simpelthen fløj af sted. Der køres i pas af ca. 1 times varighed, lidt afhængig af, hvor sammenfiltrede skaglerne bliver. Så stoppes der – stiges af for at få lidt gang i blodomløbet, medens fangerne filtrer skaglerne ud. Fangerne kommer fra Sisimiut, de rejser hvert år hertil om vinteren, og lever således af, at køre med turister.Fangerne bor for øvrigt også her i lejren. Marius får en del snak med Mikael på udturen. Dyrker du sport? Spørger han, husk at træne lidt mere end de andre . helst i hemmelighed, siger han. Med alt det tøj vi har på, et det svært at sætte alder på folk. Marius fortæller stolt, at han har 5 børnebørn. Han har i sine unge dage taget en uddannelse som elektriker i Danmark og spillet fodbold på udvalgt hold med Laudrup-brødrenes far. Halvvejs stopper vi for kaffemik. Da Mikael rejser sig fra slæden, udbryder Marius: "Mikael du er næsten højere end din far. Undervejs blev der talt om Mikael’s forestående konfirmation. Marius tilbød at levere Moskuskølle fra et nyligt nedlagt dyr – i øvrigt fra et ungt dyr – rigtig mørt. Halvvejs viser satelitnavigationen, at vi i fugleflugt har tilbagelagt 18,6 km. Marius fortæller, at hundene kender turen, tager ikke den korteste vej, men den med det bedste føre. Farten varierer mellem 8 og 18 km/t afhængig af underlaget. Temperaturen er omkring - 15 dg.C, næsten skyfrit, let vind fra østlig retning. Hjemover kører vi mod vinden, så fuldface-huen ryger helt op under øjnene. Hundene fornemmer, at vi nærmer os udgangspunktet, og det sidste stykke foregår i meget høj fart. Efter denne oplevelse er vores råd – en firetimers tur er et must. Turen med den snaksaglige Marius var rigtig god, han forstod virkelig også at være tavs på de rigtige tidspunkter, således at vi rigtigt fornemmede storheden – stilheden – og lydene fra hundene og slædens fremdrift henover isen. En rigtig fantastisk naturoplevelse!. Om aftenen havde vi håbet på muligheden for at opleve nordlyset, men der var desværre for overskyet. Sætter clockradioen til vækning 00.30. Stadig overskyet, kravler hurtigt ned under dynen igen.

Fredag den 14. marts 2002 – dag 3     
                                                                                Suppetid på fjorden

Vågnede omkring kl. 5.30. I dag havde vi planlagt vores egen tur på ski ud af fjorden mod Sisimut.

Efter morgenmaden blev der pakket rygsæk indeholdende feltkøkken, suppe, brød, te, kakao, termokande fyldt med varmt vand. Udover det til ganen medbragte vi naturligvis også fotogrej, mobiltelefon, satelitnavigator og overlevelsestæppe. Tage fik også lov at komme med i rygsækken. Marius havde dagen før på hundeslæden, stiftet bekendtskab med ham. Fik udleveret støvler og ski. Kl. 9.20 drager vi af sted, følger ruten ned til hundenes tilholdssted, derfra ud på fjorden. Vejret er pragtfuldt, næsten skyfrit, vindstille omkring - 15.dg. C. Efter 1½ time gøres holdt, hvor der nydes varm kakao og te. Kort tid efter kommer SAS-flyveren fra København hen over hovederne på os. Der er flyvning fra København hertil 3 gange ugentlig. Kl. 12.00 gøres holdt for middagsskafning. Nu vil det vise sig, om det var muligt at smelte sne ved hjælp af feltkøkkenets spritbrænder. Langsomt gik det, suppen kom i kog og blev fortæret med brød til. Alt sammen foreviget med videooptagelse og foto’s. Det var dog noget besværligt, idet batterierne skulle opbevares i en pengecat på maven på grund af de høje minusgrader. Satelitnavigationen viser 8,2 km i fugleflugt til Old Camp. Det er tid til at vende skiene hjemover. Vi er ikke kommet herud i lige linie. Kl. 16.30 er vi - godt trætte tilbage i Old Camp. Der ankommer et meget støjende selskab fra et sted i midtjylland. Under aftensmaden kontaktes vi af Mille’s mand, overfor hvem vi har luftet tanken om en mountainbike-tur herfra og til Sisimiut til sommer. Han havde nævnt det for Johanne, som havde gået turen adskillige gange. Hun havde sagt, at det ikke var umuligt, dog skulle cyklen på nakken ind imellem. Vi kunne bare gå over i det andet hus, så ville hun med glæde fortælle om mulighederne. Andre havde vist forsøgt engang tidligere. Efter opvasken kom så endelig fænomenet Nordlys. Får næsten "dug" i øjnene ved denne oplevelse. Er begge godt opkogte i ansigterne efter dagens skitur på fjorden. Det bliver spændende, hvordan bentøjet har det i morgen.

Lørdag den 16. marts 2002 – dag 4.    
                                                                                 Ved Russel gletcheren

Vågner omkring kl. 5.45. I dag kan det rigtig høres, at der også er andre i bygningen. Efter morgenmaden planlagt tur til indlandsisen. Spørger Mikael i den øverste køje: "hvordan har bentøjet det" ?. "Udmærket", lyder svaret. Heldigvis er Mikael’s far’s bentøj også rimeligt godt gående efter gårsdagens strabadser.

Efter morgenmaden er der kl. 9.45 afgang til indlandsisen. Turen foregår i en ombygget firehjulstrukket lastvogn med påmonteret opvarmet kabine med plads til omkring 36 personer. Fra Old Camp køres der mod byens hotel for opsamling af flere deltagere. En gruppe fra Royal Danish Airforce skal også med. De skal deltage på en to-dages overlevelsestur på kanten af indlandsisen. Turen dertil tager omkring 1½ time. Undervejs gøres der holdt ved Russel gletcheren – en iniuitgravplads – dateret til omkring 1921. De to grave blev først opdaget for få år siden ved et tilfælde i forbindelse med ændring af vejen til indlandsisen. Vejen, vi kører på, er et sporet og snor sig gennem fjeldet forbi søer, flotte bjergformationer og tæt forbi gletchere. Her fornemmer man tydeligt, hvor farligt det kan være, at færdes på isen. Ved kanten ses de dybe gletcherspalter, nogle af dem anslået til mindst 25 m dybe og samtidig dækket af et lag sne på toppen. Således helt usynlige. Undervejs passeres resterne af et amerikansk jagerfly med følgende historie.:

Det var den 8.december og sneen væltede ned, en af de sjældne dage med dårligt vejr. I alt 8 fly var på vej til Søndre Strømfjord, heraf var 3 af T33 typen. De 5 jagerfly blev hjulpet ned ved hjælp af flyvepladsens radarsystem, mens de sidste 3 efter flere forgæves forsøg og uden brændstof til at flyve til alternativ lufthaven, fik besked på, at gå op over skyerne, flyve hen over landingsbanen og trække i håndtaget til katapultsædet. De 4 piloter i de 3 fly overlevede alle.

Ved kanten af indlandsisen gøres der holdt. Det sidste stykke gøres til fods hen til vejen ind. Her er der med maskinkraft fræset en vej gennem den ellers bakkede ufremkommelige is 120 km østpå. Efter omkring en times ophold på isen, med glideture ned ad bakkerne og et stykke afhugget is mellem hænderne, går vi tilbage til lastvognen, som langsomt men sikkert kører os den samme vej tilbage. På vejen tilbage ser vi nogle rensdyr og en enkelt moskusokse. Mikael oplever turen tilbage i førerkabinen ved siden af chaufføren, som også var vores guide på turen. Tilbage i Old Camp prajer Johanne Mikael. Hun siger, at hvis vi har tid, kan vi komme over fangernes bygning, hvor hun vil fortælle om mulighederne for at "bike" til Sisimiut og samtidig vise os ruten på kortet. Det ser ud til at kunne gennemføres, dog må cyklen trækkes og bæres undervejs på grund af de stejle stigninger. En elv med smeltevand i brysthøjde skal også passeres undervejs. Efter det hyggelige møde går vi ud og ser Johanne, Marius og Jacob fodre slædehundene. Et stykke fra rækkerne af lænker, hvor hundene står fastspændt, står 2 tæver. Hvor utroligt det end lyder, fødte den ene tæve en hvalp, mens vi overværede fodringen.

Søndag den 17. marts 2002 – dag 5    
                                                                          Nu har jeg nået toppen Mor !

Dagens aktivitet: Bestigning af Køkkenfjeldet Mount Hassel.

Havde besluttet af aflyse aktiviteten med isfiskeri.Vi starter kl.9.30 efter at have pakket fotoudstyr, feltkøkken, satelitnavigator, suppe, kakao og chokolade. Har også et par gode råd med fra Marius, da sneen kan være dyb og meget lumsk på denne årstid. Efter at have fået varmet "apostlenes heste" godt op på vej ned mod golfbanen, hvor opstigningen skal starte, ser Mikael en mulighed for at gå tværs over fjeldet. Han får hurtigt overbevist den gamle. Det ser jo egentlig heller ikke vanskeligt ud. Ifølge kortet omkring 400 højdemeter. Det viste sig senere, for sådan et par nybegyndere, at det vi troede var toppen, kun var den første tredjedel. Efter nogen vandring, mest kravlende, når vi endelig toppen 395 højdemeter. Puster ud, får en kop varm kakao og så hurtigt videre. Man fristes ikke til, at holde lange pauser i dette Polar-klima. Temperaturen er i dag - 20 dg. C. og skyfrit. Udsigten fra toppen er simpelthen bare fantastisk. Vi fortsætter hen forbi den såkaldte campingvogn placeret ved nogle antenner, som indgår i Lufthavnens landingssystem. Omkring kl. 13.00 forstår vi værdien af de gode råd fra Marius. Selvom vi ikke er langt fra Old Camp, skal man færdes med omtanke her i fjeldet med disse kuldegrader. Pludselig er vi på vej ud over en klippe, som ender lodret. Et fald på ca. 15 meter.Fjeldet bærer tydeligt præg af, at der ikke hver dag kommer mennesker. På store dele af vores rute trådte vi selv sporet – til tider i sne til livet. Efter den oplevelse beslutter vi at holde frokostpause, hvilket betyder "suppetid". Feltkøkkenet startes atter op på sprit, hvilket er meget besværligt på grund af kuldegraderne. Der smeltes sne til ca. 1 liter suppe. Fra start til suppe koger, går der 40 min.. I mellemtiden nyder vi udsigten over fjorden og Old Camp her på vej ned fra toppen af Køkkenfjeldet. Det foregår for det meste af tiden stående og i bevægelse. Efter suppen starter vi hurtigt nedstigningen. Klokken. er i mellemtiden blevet 14.15. Under nedstigningen må vi af og til ændre ruten. Der er ikke tid til mange pauser, da vi ikke kender afslutningen på ruten, må vi til tider atter gå i mere end knæhøjt sne. Vi ankommer godt trætte til Old Camp kl. 16.40.

Mikael’s far’s overtræksbukser revnede undervejs.

Beretningen fra Tourteam Mikael og fars 1. Grønlandsekspedition slutter her.

Tilbage er rejsen hjem til Krabbesholmvej.

Hvem er Tage ?

Vores grønne maskot som mest ligner en edderkop, vel nok det meste berejste plastikdyr i verden.

Da vi hade besluttet os for vores Grønlandsrejse fornemmede vi hurtigt gennem samtaler med andre mennesker som for visse hvor oplevelsen var "gået i blodet". At opleve Grønland er noget helt specielt. Vi har nu set en meget lille del af den storslåede natur. Mødt nogle pragtfulde mennesker. En ting er sikker ! Der må vi op igen !